{"id":1320,"date":"2026-11-13T17:01:40","date_gmt":"2026-11-13T17:01:40","guid":{"rendered":"https:\/\/histsamf.dk\/?page_id=1320"},"modified":"2026-11-13T17:17:40","modified_gmt":"2026-11-13T17:17:40","slug":"de-10-mest-besynderlige-artikler","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/histsamf.dk\/index.php\/de-10-mest-besynderlige-artikler\/","title":{"rendered":"De 10 mest besynderlige artikler"},"content":{"rendered":"\n

En rotteproces og dom<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n
\n

Anthon Fuglsang, 1936,
s. 226\u2013228<\/h4>\n<\/div>\n\n\n\n
\n


I Als i 1711 blev rotter og mus indst\u00e6vnet for deres \u00f8del\u00e6ggelse af markerne. Artiklen gengiver en rettergang med vidner, en repr\u00e6sentant for dyrene og en dom, der p\u00e5lagde dem at forsvinde i havet. Kombinationen af skadedyrsbek\u00e6mpelse og juridisk h\u00f8jtidelighed giver den f\u00f8rstepladsen.
L\u00e6s artiklen<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Konerne i Nyrup <\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n
\n

Alexander Rasmussen,
1919,
s. 284\u2013289
<\/h4>\n<\/div>\n\n\n\n
\n


En grydemand havde ikke f\u00e5et betaling, men ingen vidste, hvilken kvinde der skyldte ham penge. Oldermanden lod derfor kvinderne drikke vand og erkl\u00e6re, at de m\u00e5tte drikke Dj\u00e6velen i sig, hvis de var skyldige. Det udl\u00f8ste i 1787 en sag hos de kirkelige myndigheder.
L\u00e6s artiklen<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

En skarpretters l\u00f8nforh\u00f8jelse<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n
\n

J. Jeppesen Jensen,
1970,
s. 102\u2013103<\/h4>\n<\/div>\n\n\n\n
\n


Et lille kildestykke om en stor praktisk detalje: Hvad skulle b\u00f8ddelen have i l\u00f8n? I 1631 forhandlede mestermanden fra S\u00e6by en ordning med \u00e5rlige bidrag fra g\u00e5rdene og s\u00e6rskilt betaling for henrettelser. Det makabre bliver behandlet som ganske almindelig \u00f8konomi.
L\u00e6s atiklen<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Eneboeren i Vindbl\u00e6s<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n
\n

J. Chr. Myrh\u00f8j,
1986,
s. 119\u2013154<\/h4>\n<\/div>\n\n\n\n
\n


Kristen Hornum boede i en hule og blev en sev\u00e6rdighed, som folk rejste til for at bes\u00f8ge. Samtidig beskrives han som en mand med en us\u00e6dvanlig hukommelse for samtaler og sl\u00e6gtsforhold. Hans g\u00e6stebog rummede ogs\u00e5 sp\u00f8gefulde bes\u00f8gssignaturer fra blandt andre \u201cGreven af Monte Christo\u201d.
L\u00e6s artiklen<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Tordenkalven
En himmerlandsk original<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n
\n

Johs. E. Tang Kristensen,
1974,
s. 5\u201340<\/h4>\n<\/div>\n\n\n\n
\n


Portr\u00e6ttet af landevejsvandreren Chresten Christian Larsen er fyldt med aparte historier og navne. If\u00f8lge artiklen fors\u00f8gte milit\u00e6ret at l\u00e6re ham h\u00f8jre og venstre ved at binde h\u00f8 og halm p\u00e5 hans ben og \u00e6ndre kommandoerne tilsvarende. Det hjalp angiveligt ikke.
L\u00e6s artiklen<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Hom\u00f8opatpr\u00e6sten i Hals<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
\n
\n

K. Car\u00f8e,
1919,
s. 259\u2013275<\/h4>\n<\/div>\n\n\n\n
\n


Pr\u00e6sten Ludvig Daniel Hass kombinerede sj\u00e6lesorg med hom\u00f8opatisk behandling og fortsatte trods gentagne sager og straffe for kvaksalveri. Artiklen f\u00f8lger en us\u00e6dvanlig konflikt mellem personlig overbevisning, pr\u00e6stegerning og l\u00e6gelige myndigheder, som ogs\u00e5 n\u00e5ede ind i Rigsdagen.
L\u00e6s artiklen<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

De kloge Koner i Vesthimmerland<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n
\n

M\u00f8ller-Gr\u00e6sdal,
1916,
s. 274\u2013305<\/h4>\n<\/div>\n\n\n\n
\n


Her m\u00f8des folkemedicin og fort\u00e6llinger om overnaturlige kr\u00e6fter. Blandt historierne om Maren Haaning er beretninger om at finde stj\u00e5lne dyr og f\u00e5 oplysninger fra Dj\u00e6velen. Det besynderlige ligger is\u00e6r i forestillingsverdenen; fort\u00e6llingerne skal l\u00e6ses som folketro.
L\u00e6s artiklen<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Mystiske sten i Hals<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
\n
\n

J. Gregersen,
1973,
s. 141<\/h4>\n<\/div>\n\n\n\n
\n


Syv store, kuglerunde granitsten blev fundet ved byggeriet af et turistbureau, k\u00f8rt p\u00e5 lossepladsen og derefter reddet til museet. Forfatteren unders\u00f8ger, om de kunne v\u00e6re gamle morterkugler. En ganske kort artikel med b\u00e5de fundmysterium og dramatisk redning af mulige fortidsminder.
L\u00e6s artiklen<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Den store nordjydske Hekseforf\u00f8lgelse<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n
\n

C. Klitgaard,
1915,
s. 90\u2013218<\/h4>\n<\/div>\n\n\n\n
\n


En omfattende gennemgang af hekseprocesser, hvor forestillinger om dj\u00e6vle, forg\u00f8relse og overnaturlig skade fik alvorlige retslige f\u00f8lger. Den h\u00f8rer til listens m\u00f8rkeste bidrag: Det besynderlige er anklagerne og bevisforestillingerne, mens konsekvenserne for de anklagede var brutale.
L\u00e6s artiklen<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Det farlige sprog
Esperanto i Danmark i 1930\u2019erne og 1940\u2019erne \u2013 set fra Vesthimmerland<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n
\n

Thorkild Nielsen, <\/strong>
2018, <\/strong>
s. 217\u2013240<\/strong><\/h4>\n<\/div>\n\n\n\n
\n


Fra esperantoundervisning og selskabelighed i Aars f\u00f8rer artiklen ud til Europas diktaturer og deres mistro til det internationale kunstsprog. Den overraskende forbindelse mellem vesthimmerlandske sproginteresser og international politisk forf\u00f8lgelse g\u00f8r den til listens mest uventede nyere indslag.
L\u00e6s artiklen<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En rotteproces og dom Anthon Fuglsang, 1936, s. 226\u2013228 I Als i 1711 blev rotter og mus indst\u00e6vnet for deres \u00f8del\u00e6ggelse af markerne. Artiklen gengiver en rettergang med vidner, en repr\u00e6sentant for dyrene og en dom, der p\u00e5lagde dem at forsvinde i havet. Kombinationen af skadedyrsbek\u00e6mpelse og juridisk h\u00f8jtidelighed giver den f\u00f8rstepladsen.L\u00e6s artiklen Konerne i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1320","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/histsamf.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1320","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/histsamf.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/histsamf.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/histsamf.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/histsamf.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1320"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/histsamf.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1320\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1341,"href":"https:\/\/histsamf.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1320\/revisions\/1341"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/histsamf.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1320"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}