Årbogen

Foreningens væsentligste opgave er at udgive årbogen Fra Himmerland og Kjær Herred, der er udkommet gennem alle årene siden foreningens oprettelse i 1912. Bogen rummer hvert år lokalhistoriske og personalhistoriske artikler fra et område, der svarer til det gamle Aalborg amt.

Bogen udkommer hvert år i januar måned

Bidrag til årbogen

Har du en lokalhistorisk artikel i skuffen? Eller har du lyst til at skrive en?

Så send fluks en mail til redaktør Peter Hørup redaktion.himmerland.kjaer.herred@gmail.com og skriv lidt om hvad du har skrevet eller har lyst til at skrive.

Der er deadline for næste årbog i begyndelsen af oktober. Men bidrag modtages hele året.

Vejledning til skribenter


Interesserer du dig for lokalhistorie, og har du en fortælling med rødder i det gamle Himmerland og Kjær Herred? Så er du velkommen til at bidrage med en artikel til årbogen. Nedenfor finder du en vejledning, der hjælper dig godt i gang med at skrive og indsende dit bidrag.

Emne og indhold
Artiklen skal tage udgangspunkt i det geografiske område, som årbogen dækker – primært det gamle Himmerland og Kjær Herred. Det kan være personalhistorier, topografiske skildringer, beskrivelser af bygninger, arkæologiske fund, begivenheder eller bredere samfundsforhold. Undtagelsesvist kan artikler uden for området medtages, hvis de vurderes relevante for læserkredsen.

Omfang og opbygning
En artikel må normalt ikke overstige 5.000 ord. Brug et klart og letforståeligt sprog, og undgå forkortelser og fagsprog. Byg artiklen op som en journalistisk fortælling: Start med det vigtigste og mest fængende. Del teksten ind i afsnit med overskrifter, og find en kort, sigende titel, der vækker interesse.

Formatering og aflevering
Indsend teksten som Word-fil eller et andet almindeligt tekstformat (ikke PDF). Undlad layout og formatering – det klarer redaktionen. Marker gerne i teksten, hvor billeder ønskes placeret. Citater fra andre værker skrives gerne i kursiv.

Billeder og illustrationer
Send billeder som separate filer i høj opløsning (.jpg, .png eller .tiff). Billeder under 1 MB eller 300 dpi egner sig som regel ikke til tryk. Det er forfatterens ansvar at sikre rettighederne til billedmaterialet. Redaktionen forbeholder sig ret til at tilpasse billedplacering og antal.

Yderligere materiale
Send gerne følgende sammen med artiklen:

  • Kort forfatterbio (max. 100 ord) med navn, adresse, e-mail og evt. hjemmeside
  • Et vellignende portrætfoto
  • En liste med navne fra artiklen til brug i navneregister
  • Litteraturliste og kilder (anbringes sidst i artiklen)
  • Information om artiklen tidligere har været offentliggjort

Tidsplan

  1. Oktober: Frist for indsendelse af artikler
    November: Korrektur sendes som PDF til forfatterne
    Januar: Udgivelse af årbogen

Rettigheder og honorar
Ved offentliggørelse overgår rettighederne til Himmerland og Kjær herred. Artikelforfattere modtager ikke honorar, men får som tak fem eksemplarer af årbogen ved udgivelsen.

Spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte redaktøren, hvis du har spørgsmål eller ønsker sparring i skriveprocessen.